Øjenskyggepensel flad (anbefalet)

60 DKK

På lager

Varekategorier: ,

Beskrivelse

Skal du kun have én øjenskyggepensel anbefaler vi denne, da den er så alsidig i sin anvendelighed. Penslen kan bruges både til at lave fine skygger, til at påføre en øjenskygge meget koncentreret i et lille område eller til at blende flere øjenskygger sammen med. (blending vil sige, at man toner øjenskyggen ud, eller blander den sammen med andre øjenskygger, så den får en blød overgang – det er faktisk ret let med en god øjenskyggepensel som denne!)

Den flade øjenskyggepensel er super god til at påføre både løse og faste øjenskygger. Penslen har lange og bløde kunstige hår hvilket gør, at øjenskyggen bliver påført i tynde og lette lag på øjenlåget. Med denne øjenskygge pensel kan øjenskyggen blive bygget op lag for lag og dermed give alt fra et naturligt resultat til et intenst og kraftigt farvet look.

Vi anbefaler at fugte øjenområdet med en god dagcreme eller gøre brug af en Lingren creme concealer inden en øjenskygge påføres. Derved forlænges effekten af øjenskyggen og med en cremet concealer fjernes synet af de små fine blodårer og andre farveforskelle på øjnene. Dette giver den perfekte base for en smuk øjenskygge og med anvendelse af de helt rigtige redskaber, (som denne pensel) garanterer vi et smukt resultat.

Vi anbefaler også at man som minimum ejer to øjenskyggepensler: én til lyse og én til mørke øjenskygger. Herved undgås det, at øjenskyggerne blandes sammen, og rengøring af penslerne kan trækkes længere. Rengør dine pensler med varmt vand og sæbe minimum én gang om måneden for at undgå bakterier og klumper i øjenskyggen.

Nogle spørger hvad forskellen er på ægte hår og syntetiske hår – den store forskel ligger egentlig i blødheden af penslen. En øjenskygge pensel med ægte hår er i 99% af tilfældene lavet af gedehår eller svinehår, disse er mere ‘stive’ i det end en øjenskyggepensel lavet af syntetiske hår. Når en pensel er blødere kan man nemmere bruge den til at blende med og derfor anbefaler vi syntetiske hår – på den måde undgår du også brugen af dyr i kosmetikindustrien som vi går ind for. Slutteligt er rengøringen lettere med syntetiske hår, da der ikke er små spalter og “huller” i hårene, som er uundgåeligt i naturlige hår.

Du kunne også være interesseret i...